Avlsmål & Ideologi
Vi ønsker at avle sorte og gule racetypiske Labrador Retrievere af jagtlinjer, med hovedevægt på arbejdsegenskaber, sund og stærk bygning, samt gode temperamenter. For os er en Labrador Retriever let håndterbare, let trænbar og besidder god udholdenhed.
Der kan gøres meget i dag for, at avle på så godt og sundt grundlag som muligt. Vores tæver, som anvendes i avl, samt de hanhunde vi ønsker, at bruge på tæverne, skal være sunde og racetypiske, både fysisk og mentalt. Tæverne parres ikke igen, før end vi har kendskab til tidligere afkom mht sundhed, egenskaber og deres temperament. Det vægtes højt, at både han og tæve kan og vil/tør parre naturligt og ukompliceret, med så lidt hjælp som muligt. Tæven skal have let ved, at bærer sin drægtighed, let ved at føde sine hvalpe og i det hele taget besidde de rette egenskaber, som er helt naturligt i hele reproduktionsforløbet. Ligeså skal restitutionsperioden være ukompliceret og ikke svær og langvarig. Alle tæverne, som indgår i avl hos os er frie på hofter (A eller B), albuer (0) og skuldre (OCD ikke påvist). De er ligeledes øjenlyst og DNA testet på de for racens kendte sygdomme. De er naturligvis afprøvet og vel præmieret på markprøver og bruges på opsamling/jagt
Krav & Forventninger
Krav og forventninger går naturligvis begge veje.
Du har naturligvis, som hvalpekøber en forventning om, at hente en sund og rask, glad og harmonisk hvalp med hjem. Den skulle gerne give mange års glæde og fornøjelse. Det vil vi gøre vores bedste for, at leve op til. Vi gør vores bedste for, at opdrætte sunde, velsocialiserede og tillidsfulde hvalpe, som overhovedet muligt. Det er vigtigt for os, at alle hvalpe placeres ved de rette familier, så matchet mellem hund og familie er så optimalt som muligt. Hvalpene testes derfor når de er 7 uger gamle og først her matches de endeligt med hver familie. For at kunne vurderer om tæverne avler lige så sundt, som de selv er, så har vi brug for, at kende sundhedsstatus på alle afkom fra os. Også selv om du ikke selv ønsker at avle. Kun på den måde kan vi, så godt som overhovedet muligt, sikre fremtidig sund avl. Derfor indgår du bindende aftale om røntgenfotografering af hvalpens hofter, albuer og evt skuldre, når den er omkring 18 mdr. Du er indforstået med, at du selv afholder udgiften til dette (typisk ca. 2500-3000 kr til røntgen og rekvisitioner). Læs evt mere om "Røntgenfotografering og hvorfor" under bloggen i topmenuen. Alle hvalpe fra os, sælges som familiehunde med kontrakt fra DKK. De sælges udelukkende til den aktive hundefører, som kan give dem det liv vi synes de fortjener. Der er ikke krav om prøver, men det forventes, at du har sat dig grundig ind i Labradorens behov for træning, korrekt stimulering og motion. Så tiden til træning er en helt naturlig del af hverdagen i flere år frem.
Køb af hvalp hos os
Når du køber en hvalp hos os gælder følgende:
* Jeg har valgt, at følge vaccinations guidelines fra WSAVA og derfor er vores tæver regelret vaccineret, så de kan give antistoffer videre til hvalpene via modermælken. Vaccination af din hvalp, bør aftales med egen dyrlæge.
Sakset fra medicintildyr.dk Nobivac Dhppi vaccine til hund
Vaccinationsprogram
Basisvaccination
"Aktiv immunitet opnås almindeligvis efter en enkelt vaccination til hunde fra 10 ugers alderen eller ældre. Ønskes beskyttelse af yngre hvalpe kan vaccination påbegyndes fra 6 ugers alderen, men da passivt overførte antistoffer kan påvirke vaccineresponset, bør der gives yderligere en vaccination efter 2-4 uger, dvs. fra 10 ugers alderen eller ældre".
Her efter kan man årligt titterteste på en blodprøve til at påvise vaccine behovet ved den enkelte hund.