Lab Showtime's Labradors

Opdræt af Labrador Retriever til Jagt, Markprøver, Spor og anden hundesport

  Home About us News The Dogs Puppies Gallery Bred by us Contact

 

   

HVALPEPLANER

Lab Showtime's Twerk har født et flot kuld hvalpe d.9 April efter Happy Black Ale Ut De Marschlannen. Vi forventer, at hvalpene er med milde temperamenter, som er let trænbare og besidder gode jagtmæssige egenskaber. Begge hunde er ført på prøver og bruges på jagt og opsamling. De er begge habile apportører og gode vildtfindere. Begge hunde er milde i temperament og ukompliceret at have med.

Kuldet tæller 4 sorte tæver og 4 sorte hanner. Vi har 1 ledig han hvalp til rette aktive hundefører

Lab Showtime's Twerk DKK reg nr: DK07530/2017

Sundhed: A/0/OCD fri  - Øjenlyst ma 2023 - PRA,EIC,CNM,SD2,STGD1 fri

Resultater:

Brugsprøve: Bestået

Markprøve B: 1. pr Beg.kl

Workingtest: UWT3 Beg.kl

 

 

Happy Black Ale Ut De Marsclannen DKK reg.nr: DK19767/2017

Sundhed: A/0 /OCD fri - Øjenlyst ma 2023 - PRA,EIC, CNM fri

Resultater:

Brugsprøve: Bestået

Markprøve B: 1 pr Beg.kl, 1 pr Åben kl

Workingtest: WT5 Åben kl, WT4 Vinderkl

Udstilling: VG 2.vinder Brugshundekl.

 

Læs vores side "om os" her på hjemmesiden igennem. Det giver dig et indtryk af, vores liv med hundene, hvad vi forventer af en hvalpekøbere og hvorfor. Desuden forventer vi, at du har nogle krav og forventninger til os, som opdrætter.

Vi opdrætter kun hvalpe, som opfylder både DKK's og DRK raceledelsens anbefalinger for avl. Hvalpen har naturligvis DKK stamtavle og sælges med DKK købskontrakt, samt krav om røntgenfotografering af min. hofter og albuer, skuldre er valgfri. Udgiften til røntgen og rekvisitioner afholdes af ejer. Udgiften beløber sig til (alt efter dyrlægevalg) ca. 2500 kr. Vi arrangerer fælles røntgen for alle hvalpekuld hos egen dyrlæge, det er valgfrit at deltage eller anvende egen dyrlæge.

Hvalpen hos os koster 12.000 kr. Beløbet betales ml 7-8 uge, når vi ved hvilken hvalp der skal hvorhen. Alle hvalpe fra os, sælges med tilbagekøbsret, som træder i kraft hvis du kommer i en situation, hvor du ikke kan/vil have hvalpen/hunden længere. Vi ønsker at følge vores opdræt på godt og mindre godt, kun sådan bliver vi klogere på eget opdræt. Købeloven gør sig naturligvis gældende i tilfælde af påvist arvelige sygdomme - her læner vi os op af DKK's juridiske vejledning og behandler naturligvis vores hvalpekøbere, som vi gerne selv vil behandles. Derfor er det vigtigt for os, at der til enhver tid er en god diaglog mellem os.

Når du køber en Lab Showtime hvalp gælder følgende:

En hvalp hvor der ligger et grundigt avlsarbejde forud og som er præget og socialiseret på bedste vis

Hvalpemappe udleveres med råd og vejledning om pasning, pleje og træning

Livslang råd og vejledning i det omfang du har brug for

6 x Hvalpetræning for kuldet, så I kommer godt i gang

En hvalpepakke (hvalpefoder, line, dummie, fløjte)

6 mdr's Medlemsskab af Dansk Retriever Klub

Sundhedsundersøgelse, chip og 1. vaccination + sundhedsattest

Behandlet med ormekur efter anbefalingerne

En hvalp der er hvalpetestet så hvalp og ejer matches bedst muligt

Fysiologisk tjek af bevægeapparatet ved 3 og 7 uger

Krav om røntgenfotografering på hofter og albuer ved ca. 18 mdr, samt fodring med kvalitetsfoder