Lab Showtime's Labradors

Opdræt af Labrador Retriever til Jagt, Markprøver, Spor og anden hundesport

Tankerne bag Kennel Lab Showtime's

Denne side er et indblik i mine tanker om opdræt af labrador retrieveren, som bør være velegnet til jagt, markprøve, spor og anden hundesport.

For mig er labradoren en god, venlig og velfungerende familiehund, som gerne vil arbejde sammen med sin fører. Den skal have et godt temperament, være sund og arbejdsvillig, og så bør den selvfølgelig ligne en labrador retriever, med de karakteristika der er for racen.

Hundene hos os - starten på det hele

Vi bor på et lille husmandssted på Djursland med skove, enge og vandhuller lige omkring os, hvilket giver de perfekte rammer for vores hundeflok. Alle vores hunde er hver især en elsket og værdsat del af familien, som tæller os selv (Leif & Rikke), samt Leif's søn Mads på 19 år, som er hos os når han har lyst.Hundene bor naturligvis inde i huset hos os. Vi bruger hundene på jagt når de er klar til det. Leif holder meget af drivjagter og riffeljagt, mens jeg primært er med, som apportør på mindre opsamlinger. Aftentræk på ænder bliver det naturligvis også til. Jeg fører hundene på markprøver og workingtests i DRK og RJK når de er klar til det.

Den første labrador kom til i 2005 og meget har udviklet sig siden - Jeg startede med, at falde totalt for den brune labrador og fik også min hanhund, som jeg startede i DCH med. Han var ikke den nemmeste træningshund og det har været hårdt arbejde og nogle har sikkert også grint af mig og min brune bandit. Men selvom vi aldrig nåede langt på træningsbanen, så er han en skøn hund, at have i flokken. Siden hen kom der en hanhund mere til af gode udstillingslinier, da det på det tidspunkt var min primær interesse med racen. Desværre var han kryptorcid - så udstillingskarrieren blev kort, selv om han gjorde det rigtig fint i baby og hvalpeklasse. Interessen for eget opdræt startede og jeg begyndte, at kigge på muligheder for en tæve. Min interesse for udstilling var stadig det primære, så jeg fandt frem til en opdrætter, som jeg synes om og fik lov, at reserverer en tævehvalp. Tæven gik tom første gang - så jeg ventede 2 år på, min lille gule pige Gabbie. I mellem tiden blev jeg tilbudt muligheden fra samme opdrætter, at overtage et delejerskab på en gul fransk pige Calendar Girl of Tintagel Winds "Callie", som skulle bo hos os. Det sagde jeg ja til og kort efter flyttede Callie ind i flokken. Callie var 2 år og var trænet en del med og havde 1 pr i begynderklasse - så min interesse for markprøvetræningen startede med Callie. 1 månede efter hun var flyttet ind var jeg total grøn på min første markprøve på et labrador arrangement. Callie deltog på markprøven om lørdagen og fik 1 pr i begynderklassen og deltog på udstilling dagen efter. Denne weekend blev hun Dualvinder - så fik jeg blod på tanden med markprøvetræningen og forsatte med udstilling. Jag havde mange skønne timer med Callie til træning, på markprøver og udstilling. Hun blev Dansk Champion på udstiling og jeg fik ført hende til 2 pr i åben klasse på markprøve. Med tiden er interessen for jagt og markprøve blevet større og min viden ligeså - derfor kigger jeg i dag lidt i andre retninger end udstillingmodellerne for, at få den type labrador, som er den helt rigtige for mig. I dag er den rette type labrador for mig - labrador af jagtlinier, som jeg i fremtiden vil krydse ind på de linier jeg allerede har. Og det er det jeg i fremtiden vil bestræbe mig på, at komme så nært som muligt med mit opdræt - en labrador retriever der naturligt har lyst til, at arbejde sammen med sin fører, en som naturligt har god ro og vil arbejde, har gode vildtfinderegenskaber og apporterer med blød mund.

Ideologi, tanker og avlsmål

Målet med mit opdræt er, at kunne avle sunde og velfungerende hunde til det, som racen oprindelig er skabt til - nemlig jagt og markprøver. At de også kan begå sig rigtig godt inden for anden hundesport er jo blot en sidegevinst. For mig er det vigtigt, at racens karakteristika bliver bevaret når vi planlægger avlen. Jeg forsøger, at lægge vægt på arbejdsvillige og trænbar hunde, som er bløde i munden, kan holde fokus og ro under arbejde, samt bevare roen når arbejdssituationen bliver presset. Samtidig skal de også ligne en labrador! De skal være robust og stærkt bygget, dog uden at være tunge, de skal have god pels, velbygget og et godt temperament.

Der kan gøres meget i dag for, at avle på så godt og sundt et grundlag som muligt. De tæver, jeg ønsker, at anvende i avl, samt de hanhunde jeg ønsker at bruge på mine tæver, skal være sunde og racetypiske, både fysisk og mentalt. Der findes en række af muligheder for, at finde ud af, om tæven og hanhunden skal indgå i avl. Mine tæver parres ikke igen, før jeg har et godt kendskab til sundheden, arbejdsegenskaber og eksteriøre fra tævens tidligere kuld eller i hendes linier. Det giver mig en enestående mulighed for, at tage en tæve ud af avlen, hvis ikke hendes afkom lever op til mine forventninger og ikke kan bidrage positivt til racen.

Det er vigtigt for mig, at både han og tæve kan og vil parre naturligt med så lidt hjælp som muligt. Tæven skal ligeledes være god til, at føde, pakke sine hvalpe ud og i det hele taget passe sine hvalpe selvstændigt. Hun får naturligvis hjælp, hvis der er brug for det. Men hun skal vise, at de rette instinkter er der. Da jeg er overbevist om, at disse instinkter (naturlig parring, kunne føde og passe hvalpe) er stærkt arveligt, må en avlstæve ikke fejle her. At avle på hunde, som ikke er i besiddelse af disse instinkter er i min verden lige så fejlagtigt som, at avle på hunde med dårlig hofte/albue eller skulder status. Mine tæver skal min. være 2 år før de parres første gang og de får max 4 kuld i deres levetid. Alle hvalpe skal røntgenfotograferes, så jeg kender sundhedens stærke og evt. svage sider. Desuden er det vigtigt for mig, at hvalpene herfra kommer ud i aktive hjem, så jeg kan danne mig et godt indtryk af arbejdsegenskaberne på afkom herfra. Kun på den måde kan jeg fremadrettet styrke evt. svage sider og avle rette vej i fremtiden.

Hvalpekøberen's lille tjekliste til en god trænings- og brugslabrador!

Sundhedsresultater på forældrene + min.3 generationer, søskene, evt. tidligere afkom?

HD index og sikkerhed?

Temperament, brugsegenskaber og type?

Trænbarhed & Resultater på prøver og jagt?

Hvilken type jagt er forældrene og generationerne bag brugt til?

En opdrætter/hanhundejer skal uden tøven kunne nævne min. 3 stærke og 3 svage sider ved sin hund!

Det er særdeles vigtigt for mig, at både han og tæve har vist sig som værdige repræsentanter for racen særligt arbejdsmæssigt men, de skal også ligne en labrador. Jeg bruger meget lang tid på, at finde den hanhund, som jeg synes matcher min tæve og jeg bruger gerne tid på, at besøge ham, hvis jeg ikke allerede har været så heldig, at have ham i hænderne. Jeg vælger ikke altid den samme type hanhund til mine tæver, da de er forskellige og har selvfølgelig også forskellige svage og stærke sider, som jeg forholder mig kritisk til når jeg planlægger et kuld hvalpe. Derfor er det vigtigt for mig, at lave kompensationsavl, således at han og tæve opvejer hinandens evt. svage sider frem for ensidigt, at avle på eksteriører eller arbejdsegenskaber.

Som opdrætter er det utrolig vigtigt, at man er ærlig omkring eget opdræt både på stærke men også svage sider og den type man opdrætter. En Labrador Retriever er ikke bare en Labrador Retriever. Typerne er mange og forskellige og egner sig til forskellige formål. Ingen kan være i tvivl om hvor hurtigt vi kan ændre på udseendet - lige så hurtigt kan vi ændre på arbejdsegenskaberne og temperamenterne. Her mener jeg, at hvis man prioriterer eksteriøret/udstilling og ikke afprøver sine hunde eller bruger dem på jagt og vælger hanhunde der heller ikke er afprøvet, så vil man i løbet af 1-2 genrationer ikke vide hvor man er arbejdsmæssigt og hvordan det har ændret sig. Det er jo egentlig logik, men det er ikke synligt for alle. Hvor i mod ingen er i tvivl om, at den spinkle fieldtrail type ikke egner sig til udstilling. Jeg startede med udstillingstypen og har gjort mine erfaringer - men jeg må indrømme at, selv om jeg har haft skønne skønne hunde, så kommer jeg mere og mere i den anden retning, hvor den robuste type af fieldtrail linierne tiltaler mig mere og mere, både typemæssigt, arbejdsmæssigt og generelt matcher jeg bare bedre med dem. Så det er ikke udstillingshunde, der vil komme til verden her hos os, men labrador retrievere til jagt, markprøver og anden hundesport - de skulle gerne have racetypiske brugsegenskaber samt ligne en labrador.

Sundhed

Der findes nogle forskellige sygdomme inden for racen, hvor nogle er mere invaliderende end andre. Derfor synes jeg det er særdeles vigtigt, at vide så meget som muligt om genitikken hos de hunde, som vi planlægger, at bruge i avl. Kun med viden og sund fornuft, kan vi forsætte med at avle sunde hunde. De genetiske sygdomme, der prioriteres inden for racen og er flg: prcd-PRA, EIC, CNM, HNPK, SD2 og STGD1. Derudover undersøges der for HD hofleledsdysplasi, AD albueledsdysplasi og OCD unormal udvikling af ledbrusken i skuldren. Igennem tiden er vi blevet rigere på viden om de forskellige genetiske sygdomme og min helt klare holdning er, at vi bør teste vores hunde som indgår i avl, så vi ved hvad de indeholder. Kun på den måde kan vi undgå, at lave syge hvalpe og samtidig have en langt større genpulje ved, at de hunde som er testet bærer af en sygdom uden problemer kan indgå i avl, blot de parres med en der er testet fri. En bærer er lige så rask, som en hund der er testet fri - den kan blot give et bærer gen videre til sit afkom. Du kan læse mere om de forskellige sygdomme her på labrador's hjemmeside: www.labrador-retriever.dk og klik på Sundhed. De opdaterede avlsanbefalinger kan findes på samme side under Avl.

Hos os tester vi for, at de genetiske sygdomme, så vi ved hvad vores tæver indeholder. Alle afkom fra os bliver røntgenfotograferet, så vi ved om avlen forsætter med god sundhed. De tæver vi anvender i avl skal have raske skuldre = OCD fri, raske albuer = 0, raske hofter = A eller B. De skal også have et hofteindeks på min. 100 eller tilsammen med hanhunden min. 200. Dette er dog kun vejledende, da importerede hunde ofte har lavt indeks da linierne bag dem samt afkom i udlandet ikke er registreret i Danmark. Så HD index kan hurtigt blive et misvisende tal, der skal man have kendskab til linierne bag hunden samt søskene og afkom

Dine & Mine forventninger

Du/I har naturligvis, som hvalpekøber, en forventning om, at hente en sund og rask, glad og harmonisk hvalp med hjem. Den skulle gerne give mange års glæde og fornøjelse. Det vil jeg gøre mit bedste for, at leve op til. Jeg har bestræbt mig på, at lave så sunde, velsocialiserede og tillidsfulde hvalpe, som overhovedet muligt. Derfor er det utrolig vigtigt for mig, at alle hvalpe placeres hos de helt rette familier, hvor de som her, bliver et elsket og værdsat familiemedlem. For at kunne vurdere, om mine tæver avler lige så sundt, som de selv er, og om de videre skal indgå i avl, har jeg brug for, at kende sundhedsstatus på alle Lab Showtime hvalpe. Derfor sælges hvalpene med en bindende aftale om røntgenfotografering på albuer, hofter og skuldre, efter at de er fyldt 12 måneder og inden de er fyldt 18 måneder. Mit udgangspunkt for, at lave et kuld hvalpe er, at jeg har en tæve, som kan bidrage positivt til racen og forhåbentlig har jeg mulighed for, at beholde en af hvalpene selv. De resterende hvalpe ønsker jeg, at finde mindst lige så gode hjem til, som de har hos mig. Hvalpene sælges som familiehunde til de hjem, som jeg skønner, kan give dem det mest indholdsrige og bedste hundeliv. Jeg stiller ikke krav om, at du skal gå på prøver, men herligt hvis du har mod på det. Jeg forventer dog, at alle mine hvalpe får en ny aktiv familie, som ønsker en dagligdag hvor træning, aktivering og stimulering af det lille nye familiemedlem er en naturlig ting i hverdagen.

Når du køber en Lab Showtime hvalp gælder følgende:

En hvalp hvor der ligger et grundigt avlsarbejde forud og som er præget og socialiseret på bedste vis

Hvalpemappe udleveres med råd og vejledning om pasning, pleje og træning

Fælles træning - idet omfang du ønsker det og har mulighed for det

En hvalpepakke (1 stor pose hvalpefoder, line, dummie, fløjte)

1 års Medlemsskab af Dansk Retriever Klub

Sundhedsundersøgelse og 1. vacination + sundhedsattest

Behandlet med ormekur efter anbefalingerne

En hvalp der er hvalpetestet v/ 7 uger, så hvalp og ejer matches bedst muligt

Krav om røntgenfotografering og fodring med kvalitetsfoder af large breed typen

Hvalpene fødes og vokser op inde i huset hos os. På den måde oplever de alle de daglige ting fra begyndelsen. Når de bliver gamle nok, kommer de naturligvis ud, så meget vejret tillader. De har prøvet, at køre i bil nogle gange, de har været ved vandet og i skoven. De præsenteres for forskelligt vildt inden for de første 8 uger, så det forhåbentlig bliver en naturlig ting for dem senere, hvis de skal bruges på jagt eller på markprøver. Jeg bruger rigtig meget tid på at præge og socialiserer hvalpene mens de bor hos os. Ud over at de oplever dagligdagens almindelige gøremål og "rumsteren" i huset, så afspiller vi gerne forskellige lyd CD'er med lyde alt fra fuglefløjt, støj fra biler og menneskemylder/legende børn til lyde fra fyrværkeri, torden og skud. Da vi bor tæt ved skov med jagt vil hvalpene også have oplevet en del skudtræning. De får forskellige udfordrende opgaver, som gerne skulle ruste dem til livet som voksen hund. De bliver bl.a aktiveret med fodersøg, hvor vi kobler områdefløjtet på, ligesom vi kobler hjemkaldsfløjt på hver gang de fodres. Vores erfaring har i den grad vist, at dette har givet pote.

Hvalpene har udetid alt efter hvad vejret tillader

Hvilken hvalp, der skal bo hvor, vælges i samråd med mig. Hvalpene placeres der, hvor de passer bedst til familien. Det er altså IKKE muligt helt selv, at beslutte sig for en bestemt hvalp eller en bestemt farve. Jeg vil selvfølgelig bestræbe mig på, at imødekomme en hvalpekøbers ønske og hvalpen vælges endeligt når den er ca.7 uger gammel. Hvorfor først når hvalpen er 7 uger? Det er der en helt bestemt grund til. I 7 ugers alderen starter 3. del af socialiseringsfasen, hvor en egentlig indlæring er mulig. I denne periode fastsættes rangorden i flokken og hvalpen er mere modtagelig overfor nye oplevelser. Det er altså her mest tydeligt hvordan hver enkel hvalp udvikler sig og dermed danne sig et indtryk af hvilken hvalp der passer til hvilken familie. Derfor er det også mest hensigtsmæssigt, at hvalpen inden længe skifter hjem.

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) og Dansk Retriever Klub (DRK) og Retrirvernes Jagthundeklub (RJK) Jeg har gennemført DKK's opdrætteruddannelse i efteråret 2009, samt DKK's juridiske overbygning. Der udover har jeg gennemført DKK's lovpligtige hundeholderuddannelse for opdrættere i efteråret 2010.

DKK's Godkendte Kennelbesøgsrapport 2009

Kennelen findes i privat bolig med masser af udendørs arealer. Pt. er der 2 tæver og 2 hanner (begge hanner er kastreret). Der planlægges et kuld hvalpe i foråret 2011. Der er indrettet gode hundegårde og en indhegnet græsplæne med en sø, hvor hundene kan bade. Alt er i skønneste orden og dette er et rigtigt dejligt sted at være hund.

Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske med efteruddannelse i klinisk etologi (adfærd hos hund). Jeg er medlem af og aktiv i Dansk Retriever Klub region østjylland. Der udover er jeg også aktiv instruktør fra hvalpe til markprøve beg/åben niveau. Jeg vil stå til rådighed hele hundens levetid, hvis du skulle have spørgsmål eller har brug for hjælp eller træning.

I november 2012 startede jeg min lille virksomhed RB Hundecentrum her på matriklen, så i dagligdagen har jeg meget tid sammen med vores hunde. Du kan læse mere om RB Hundecentrum her: www.rbhundecentrum.dk

Hvis du synes, at ovenstående lyder fornuftigt, og stadig ønsker en Lab Showtime hvalp, så er du hjertelig velkommen til, at kontakte mig, så du kan komme på besøg og møde hundene - og vi kan få en god hundesnak.

De bedste hundehilsner

Rikke Birk Nielsen